Der er sket så meget med dig, i den første måned du har været hos os. Du er vokset så meget - vi har næsten kunne se en forandring fra uge til uge. Den dragt du har på på billedet voksede du fx ud af, inden der var gået tre uger. Der er mange som siger, at du er en meget lang pige. Særlig mors familie som jo ikke er særlig høje, men også mange af mors og fars venner.
Dine øjne er blevet blå som både mors og fars. Da du blev født, var de næsten sorte og man kunne kun ane at din øjenfarve ville blive blå senere. Det er den så nu!
Du er blevet så stor og tryg ved verdenen, at du er blevet glad for at ligge på dit aktivitetstæppe og slappe af for dig selv. Du kigger meget på aben på billedet og nogen gange ligner det, at du også snakker lidt med den. Du tager ikke fat i dit legetøj endnu, men du slår meget til ranglerne som også ligger på tæppet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar