Du var så dygtig i kirken. Du fulgte godt med, da præsten døbte dig og sagde ikke en lyd, da du fik vand i håret. Under gudstjensten var du god til at være stille og smile til dine gæster, som sad bag dig i kirken.
Mor var din gudmor og onkel Bo og fars kusine Camilla var faddere for dig.
Vi havde lånt en dåbskjole i kirken til dig, men vi syntes ikke, du var så fin i den, så du fik en lille cowboykjole på i stedet. Den passede bedre til dig.
Det var far som valgte navnet Asta. Det fik du allerede den dag, vi fandt ud af, du var en pige. Der havde du kun ligget i mors mave i fem måender. Så da du kom ud af mor, var du allerede en Asta - det havde du heddet i mange måneder.
Efter kirken tog vi hjem til Havneholmen og spiste smørrebrød. Vi havde ikke inviteret så mange gæster, så vi kunne godt være i stuen allesammen.
Oldemor og oldefar
Mormor og morfar
Farmor og Farfar
Fars moster Anni og kusine Camille, Jasper, Anna Luna og Hannibal
Fars onkel Allan og Regina og kusine Anna Kaja
Fars faster Anette og ove
Onkel Bo og Lotte
De kom med en masse dejlige gaver til dig. Du fik: Sølvske og sølvkop med dit navn indgraveret, fødselsdagstog, ulddragt, penge til børneopsparingen, H.C. Andersens eventyr, plastikskål, Tripp Trapp stol, gåvogn, Kaj Boyesen kanin og to sæt sengetøj.
Vi havde en rigtig hyggelig dag sammen. Du hyggede dig også - heldigvis. Efter kirken sov du en lang lur i din barnevogn på altanen - og herefter var du frisk til at være sammen med gæsterne i et par timer, inden de tog hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar